I en lille uges tid har jeg været i Auckland, som er verdens skørheds-hovedstad med sit multikulturelle miskmask, sit høje tempo og sine uendeligt mange backpackere på gennemrejse.
Her er tre hurtige pudsigheder.
Multikulturelt:
Jeg står i en tyrkisk kebab-biks på Queens Street, der er New Zealands mest travle gade. Jeg taler med to tyske gutter, da en kortege af fem personbiler drøner dyttende gennem gaden med albanske flag på kølerhjelmen og i bagruden - jeg har ikke tjekket det, men min teori er, at Albanien havde vundet deres første OL-medalje.
Gratis hårklip:
På hostellet stopper en brasiliansk frisør/fotograf mig og spørger, om jeg vil være med i et katalog, som han er ved at lave. Det hedder "haircut transformations". Han vil klippe en hanekam på mig og tage før-efter billeder. Jeg siger først ja, men kyllinger ud inden han går i gang. Dagen efter finder jeg en lille salon, som Aucklands frisørskole kører. Her kan kunder få en gratis hårklipning af frisørstuderende, der øver sig.. En maori-pige klipper mig i en udramatisk mors dreng-frisure, og jeg smider to dollars i drikkepenge. Billigt.
...Og det er fre-e-jas sal:
Og så har jeg endelig fundet ud af, hvor alle danskerne holder til i New Zealand. De første to en halv måneder hernede mødte jeg stort set ingen danskere, men tilgengæld en milliard tyskere, hollændere og englændere. Her i Auckland har jeg talt så meget dansk, at mit engelske er ved at blive rustent. Jeg mødte blandt andre to danske højskoler hernede. Min kammerat fra Aalborg, Troels Kaltoft, er med den ene af dem. Ham møder jeg igen, når de kommer forbi Nelson midt i Marts.
Jeg flyver til Nelson i morgen, onsdag. Jeg fandt en billet til 99 dollars. boom. Peace.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment