Australien er ganske vist en anelse mindre en Europa, men til gengaeld bor der kun 20 millioner mennsker (en fjerdedel af Tysklands befolkning). Landet er saa stort, at der ligger en enorm soe i West Australia, som folk er saa ligeglade med, at de har kaldt den "Lake Disappointment." Der ligger ogsaa en oerken paa stoerrelse med Jylland, der er opkaldt efter en vaskemaskineforhandler :)JEG ved ikke, hvordan man finder paa at kalde en film "Australia," men det gjorde Baz Luhrmann med sin forholdsvis nye film med Hugh Jackman og Nicole Kidman. Jeg ville vaere ret kritisk over for en film, der hed "Danmark" med Mads Mikkelsen og Iben Hjejle, men jeg vaelger alligevel den ret generelle titel til det her blog indlaeg, da det bliver en hurtig gennemgang af hele turen i Aussie-land efter Melbourne.
Eller ikke helt, fordi jeg vil lige starte med at slaa fast, at Melbourne altsaa var praecis lige saa fed, som tonsvis af forskellige lokale og turister havde fortalt mig. Vi var der i fem dage. Hvor Sydney er taet pakkede business-bygninger krydret med et vaeld af surfer-strande er Melbourne Amsterdam uden kanalerne, med dens overskuelige centrum, funky forstader og skaevheder i form af cafeer, gadegoejlere og gratis sporvogne. Desuden er det Mekka for Australsk fodbold, som er en kombination af rugby og slaaskamp til en boernefoedselsdag. 70.000 tilskuere tog ligesom os ind og saa lokalderbyet mellem Carlton og Essendon, som endte 105-103. Vi moedte flere australiere, der fortalte, at det var aarets kamp i ligaen.
Great tourist ocean road
Efter fem dage i Melbourne hoppede vi paa en bustur langs Great Ocean road til Adelaide med 18 andre unge mennesker (og to franske 70-aarige damer, som tilsyneladende ikke havde noget imod de overfriske guider og den pumpende musik i bussen). Great Ocean road er ret beroemt, og i bund og grund bare en koeretur langs nogle (indroemmet) ganske flotte klinter med solnedgange, der ligner noget malet med paintbrush i et disney-studie (hvilket er det stoerste kompliment, man kan give en solnedgang :). Men der var alt for mange foto-knipsende turister og tilsvarende turistfaelder til, at jeg synes det var helt fantastisk. Hoejdepunktet mellem Melbourne og Adelaide var afgjort, da vi overnattede i en en by med syv indbyggere, et hostel og en bar. I baren "talk of the town" ville vi hoere om oellene kostede det samme, da der ikke stod nogen pris ud for dem. Efter at bartenderen havde gransket sit svar i nogle sekunder, svarede han et velovervejet "Nej" og kiggede saa med et afventende blik tilbage paa os.
Efter et par dage i Adelaide, hvor vi mest slappede af og tog en tur paa casino, hvor jeg vandt 160 kroner i en af de mest bizarre pokerhaender jeg nogensinde har spillet (flush vs. straight vs. trips, all in paa floppet og fangede nut-flushen paa turn) gik det videre med en seks dages tur gennem den australske outback til Alice Springs.
Outbacken blev vi ret hurtigt forelskede i. Outbacken er oerken med alt hvad man har set fra Hollywood. Busk-stumper, der blaeser over de stoevede veje, en blaa himmel, der ikke har det mindste lille stykke vatsky at praesentere og saa ufatteligt meget oede land, at man ikke forstaar det. Flere gange stod vi ud af bussen og drejede 360 grader rundt om os selv uden det mindste hus eller klipper i syne. Det var som at staa i midten af en sandfarvet CD-skive. Med nogle timers mellemrum naaede bussen til et lille vandhul, hvor der typisk var en bar og en tankstation. Der var saa mange fluer i oerkenen, at jeg hele tiden havde mit myggenet over hovedet, og fik en del misundelige/irriterede blikke fra de andre, der ikke havde et. Andre gange standsede vi ved hiking-steder, hvor blandt andet "Dutchmans stern" kan anbefales, med en udsigt, der mindede om noget fra savannerne i Afrika. Der var tit kaenguruer, der med tiden er blevet saa tamme, at vi kunne klappe flere af dem. Senere fik vi ogsaa en ridetur paa dromedarer. (Der lever en million vilde dromedarer i Australien, men guiden forklarede, at hun foerst fandt ud af de overhovedet fandtes i landet for to aar siden. Derudover var hun overbevist om, at de fleste aussies heller ikke vidste det. Og jeg vidste det da egentligt heller ikke, foer jeg kom til oerkenen)
Ayres Rock og Alice Springs
Senere kom vi til en mineby i midten af oerknen, hvor der i mange aar er blevet gravet efter opaler. Byen cirklede om minedrift, og stoerstedelen af befolkning boede i aflagte mineskakter, der nu fungerer som stoevede hobbithuller. Vi sov i et af hobbithullerne og fik fortalt, at det gode ved hullerne var, at de var temperede i oerkenen, hvor temperaturen kunne naerme sig 50 grader i sommermaanederne. I byen var der ogsaa en del aboriginals, der lidt soergeligt ser ud til at vaere Australiens groenlaendere. Alle dem jeg saa vaeltede ret berusede rundt i gaderne og raabte underlige ting. (Der er ogsaa aboriginals, der bor i bushen uden kontakt med omverdenen og ikke kan snakke engelsk)
Hovedpunktet paa outback turen var Ayres Rock (El. Uluru, som den mere politisk korrekt bliver kaldt nu, netop efter aboriginals holdte paa, at der var et oldgammelt helligt sted og navn for dem). Den var praecis saa flot, som vi havde haabet paa, og efter vi havde set solnedgangen, holdte vi disko i bussen hjem og sov under aaben himmel i svags (en slags soveposer, der vist er lidt sikrere mod slanger) Der var en del skilte om, hvilke slanger vi skulle passe paa. Vi saa ikke en eneste hele turen, men maatte noejes med et par edderkopper og en naesehorns/dinosaurer-agtig gul kaempe-bille. Sagen er den, at der er ret meget, der kan draebe dig i Australien. Hvert sted vi stoppede bussen havde vores guide en ny skraekkelig historie om, hvordan turister var doede netop dette sted (babyer taget af dingoer, smaa boern, der var faldet af klippesider eller kaerestepar bortfoert af psykopatiske seriemordere). Men for hver turist, der er blevet bidt af en slange eller faldet i doeden paa Ulurus klippesider (35 styks) er der altsaa en betragtelig portion, der som os kommer igennem uden at opleve andet end afslappede australiere og fantastisk natur. Og naar man kommer til fred med det fact, at der altsaa er en chance for at noget kan ske, saa er det egentligt et ganske uskraemmende sted.
Vi endte op i Alice Springs, som er en oerkenby, der kun blev oprettet, fordi man manglede en telegraf by mellem Adelaide i syd og Darwin i nord. Byen ligger omringet af klipper og man koerer igennem en spalte i klippevaeggen, for at komme indtil byen. Der var behagelige 30 grader og en swimmingpool paa vores moderne hostel. Vi var blevet ret gode venner med de andre paa bussen, da vi havde brugt alle doegnets timer de seneste seks dage sammen med dem. Vi sluttede af med en fest paa en bar, der var den eneste aabne i byen og dermed ogsaa i noget, der ligner den naermest millard kvadratkilometer. Og saa var det ellers tilbage til Auckland naeste dag.
Senere vil jeg helt sikkert tilbage og koere turen fra Brisbane op til Cairnes langs Great Garrier Reef.
Fotos fra Dans kamera ligger paa
dette link, og der kommer vist flere fra Outbacken en af de naeste dage.
Indtil videre
Peace n love from nz
