Subway-mania

Subway er en fast food-kaede, der er blevet populaer paa at lave fedtfattig hurtig mad.

I 2009 er det min ambition ikke at spise paa McDonalds eller Burger King en eneste gang. Indtil videre har jeg holdt det, og jeg savner det ikke.

Men hvor en last ryger ud, kommer en anden ind. Dog i form af den noget sundere sandwich-kaede Subway. Kaeden er sammenlignelig med Sunset Boulevard, der promoverer sig selv med fedtfattig og sund fast food.

I New Zealand er der Subway-restauranter over alt. Vitterligt over alt. Det foeles som om, der er flere Subway-restauranter, end der er roede postkasser i Auckland.

Paa hvert gadehjoerne, hvor end du gaar i centrum eller forstaederne, er der altid en Subway. Hvis det ikke er en selvstaendig restaurant, er det en mindre disk serviceret af en kineser eller inder bagerst i en kiosk.

Der ligger en Subway 50 meter fra, hvor jeg bor. I loebet af skoleaaret var der en koe paa cirka 50 personer hver dag omkring klokken 12. Det er saa billigt at koebe en sandwich, at det ganske enkelt ikke kan betale sig at lade vaere. En laekker sandwich, som du selv designer med salater og dressing efter eget valg, koster kun 12 kroner for de daglige tilbud, de saakaldte Sub of the Days.

Enhver aegte Subway-fan kan huske, hvilken sandwich der er sub of the day hver enkelt ugedag. (mandag; tuna, tirsdag: pork ribblet, onsdag: spicy italian, torsdag: ham, fredag: turkey, loerdag:roast beef, soendag: meat balls.)

Ligesom enhver aegte Subway-fan ved, at de kan undgaa den 50 personer lange koe ved at oprette en bruger paa subway.co.nz. Her kan man sammensaette sin sandwich hjemmefra, skrive afhentnings tidspunkt og gaa lige forbi de ventende kunder og hente sin sandwich.

Nu er skoleaaret ovre, og det er ikke noedvendigt at bestille sandwichen hjemmefra. I oevrigt aendrede de Sub of the Day-skemaet i begyndelsen af ugen, saa nu skal vi laere et nyt. Tirsdag og torsdag er stadig de samme.

peace n love from the pacific :)

The Northlands - Bay of Islands med mere

Saa kom jeg endelig til Bay of Islands, som alle har snakket om, lige siden jeg kom til Auckland. Bugten er lille og piratagtig med sine mange groenne oer og smaa kystbyer med deres snuskede soemands-fortid. Vi kajakkede rundt i sol-opgangen mellem oerne mandag. Senere sneg vi os ind paa the Treaty Grounds, som er der, hvor Maorier og Engelske tilflyttere skrev New Zealands grundlov i 1840. Siden har de ikke vaeret helt enige om, hvordan de skulle tolke den.

Det er Jeppe, jeg koerer rundt med her en uges tid. Han er kommet over fra Sydney og fortsaetter senere til Sydoen og derefter tilbage til den Australske Oestkyst. I aften sover vi paa et lille hostel koert af en aeldre engelsk dame, der laerte os at lave chokoladekage i en mikroovn. Vi har udsigt til bugt og hoejland, der minder om det skotske.

Jeg kan klart anbefale the Northlands, der mere eller mindre er omraadet nord for Auckland. Det er noget af det smukkeste natur, jeg har set hernede, og det er hyggeligt at koere rundt i the winterless north, hvor der stadig er dejligt varmt om dagen. Om aftenen smutter vi ind paa de uden-for-saesonen-stille hostels og slapper af.

Paa torsdag er vi tilbage i Auckland

peace'n'love from the pacific :)

Ulven kommer...

This picture is not staged. It is my flatmate Adam taking a nap during the "emergency-evacuation" of the building.

DER var blaa himmel, hoej sol og vel en atten-tyve grader udenfor kl. 10.00 i formiddags. Og det var da ogsaa den eneste motivation til at gaa ned af brandtrappen og ud i gaarden, da den oeredoevende brandalarm gik i gang for femte gang i loebet af mit ophold.

Vores reaktion i lejligheden var cirka den her: Jeg staar op, traekker langsomt i et par joggingbukser og gaar ud i gangen, hvor min anden roomie, malaysisk-foedte Jason, gnider soevnen ud af oejnene. Vi gaar hen til hvinduet og kan fra vores lejlighed paa 13. sal se nogle studerende drysse ud i gaarden. Der er ingen roeg at se, der er ingen brandbiler at se. Men brandalarmen fortsaetter glaedeligt sine rytmiske baaat-lyde.

Jeg gaar paa toilet i en ti minutters tid. Derefter gaar jeg ind og laver en portion havregroed i mikro-ovnen. Min anden flatmate Adam kommer gaaende ud i koekkenet og er tilsyneladende ikke i stand til hverken at aabne oejnene eller gaa i panik. Efter at have brummet et par uforstaaelige mumlelyde ligger han sig paa sofaen i stuen og sover videre.

Stemmen i hoejtalerne er nu skiftet fra "wait for further instructions" til "please proceed to nearest exit in an orderly manner". En doer mere gaar op i lejligheden og den sidste af vores roommates, en chilled, langhaaret fyr, der hedder Greg, kommer ud af sit vaerelse med en reaktions-tid paa cirka 25 minutter.

Jeg ringer til en af mine tyske venner, som jeg kan se nede i gaarden. Han fortaelle mig, at det er noget med en taerte paa tredje sal, der er braendt paa.

Sidste uge fik kollegiets manager en halvstor boede efter en brandoevelse, fordi evakueringen af bygningen var for langsom.... I wonder why.

Peace'n'love from the pacific

Niels