But do you never mix business with pleasure, Marcus?

Et billede fra Gisborne i 1960, da et lignende jordskælv i Chile sendte en tsunami-bølge mod New Zealand.



I dag var T-dag. T for tsunami. Hele dagen var New Zealand i højeste tsunami-beredskab på grund af 8,8-jordskælvet i Chile. Her i Nelson forberedte indbyggerne sig primært på truslen ved at trække på skuldrene. Byen ligger i læ i en bugt og er desuden delvist afskærmet af det nederste af Nordøen. Den lokale strand var dog lukket. Der var en mindre stigning i vandstanden, da bølgen ramte og i den lokale radio gik rygterne på, at der var en kæmpemæssig anden bølge på vej. Men nu har beredskabsstyrelsen officielt afblæst alarmen, og det ser ud til vi kommer tør-skoede gennem dagen.



Ellers er Paradiso tilbage ved det gamle - næsten da. Jeg strøg direkte ind i møllen og kørte mini-bussen allerede første dag, jeg var tilbage. Men der er desværre en engelsk-gut, der har overtaget tjansen, og det var bare hans fridag. Nu er min position på Paradiso-holdet, at peppe hostellet op fra 15.00-17.30 i timerne før gæsterne kommer. En kreatør-rolle ikke helt ulig Michael Laudrups plads på 1990'ernes Barcelona-hold. Jeg lægger sidste, elegante hånd på rengøringen af køkkener, badeværelser og brusere for at nå helt i mål... Det er genialt det der.

anyways.

mange hilsner fra Nelson, der har 25 grader og endnu engang ikke en sky på himlen ;)

funny but not HILARIOUS

I en lille uges tid har jeg været i Auckland, som er verdens skørheds-hovedstad med sit multikulturelle miskmask, sit høje tempo og sine uendeligt mange backpackere på gennemrejse.
Her er tre hurtige pudsigheder.

Multikulturelt:
Jeg står i en tyrkisk kebab-biks på Queens Street, der er New Zealands mest travle gade. Jeg taler med to tyske gutter, da en kortege af fem personbiler drøner dyttende gennem gaden med albanske flag på kølerhjelmen og i bagruden - jeg har ikke tjekket det, men min teori er, at Albanien havde vundet deres første OL-medalje.

Gratis hårklip:
På hostellet stopper en brasiliansk frisør/fotograf mig og spørger, om jeg vil være med i et katalog, som han er ved at lave. Det hedder "haircut transformations". Han vil klippe en hanekam på mig og tage før-efter billeder. Jeg siger først ja, men kyllinger ud inden han går i gang. Dagen efter finder jeg en lille salon, som Aucklands frisørskole kører. Her kan kunder få en gratis hårklipning af frisørstuderende, der øver sig.. En maori-pige klipper mig i en udramatisk mors dreng-frisure, og jeg smider to dollars i drikkepenge. Billigt.

...Og det er fre-e-jas sal:
Og så har jeg endelig fundet ud af, hvor alle danskerne holder til i New Zealand. De første to en halv måneder hernede mødte jeg stort set ingen danskere, men tilgengæld en milliard tyskere, hollændere og englændere. Her i Auckland har jeg talt så meget dansk, at mit engelske er ved at blive rustent. Jeg mødte blandt andre to danske højskoler hernede. Min kammerat fra Aalborg, Troels Kaltoft, er med den ene af dem. Ham møder jeg igen, når de kommer forbi Nelson midt i Marts.

Jeg flyver til Nelson i morgen, onsdag. Jeg fandt en billet til 99 dollars. boom. Peace.

quaking Taupo

Der var i oevrigt jordskaelv, da vi var i Taupo. Det er foerste gang, jeg maerker det hernede. Vi laa paa vores hostel og sov middagslur, da sengen begyndte at rykke frem og tilbage. Det var ikke specielt voldsomt, og de farlige er vistnok dem, hvor jorden bevaeger sig op og ned - og ikke fra side til side.

Anyways. Det varede i cirka tredive sekunder, og jeg naaede at rejse mig fra sengen og gaa ud af vaerelset. Raekvaerket vibrerede paa trappen, men folk fortsatte rundt med deres vasketoej og deres mad, og ingen saa ud til at bekymre sig synderligt om rystelserne. Saa vi lagde os ind og sov videre.

peace

Random stuff vol. 4.0!!!

Den danske trio som Noah's ark paa Westpac Stadium i Wellington. Jens er forrest, Kristian bagerst.

Min kammerat Jens kom til Nelson 27. januar og hang ud paa Paradiso, inden vi tog paa trip i halvanden uge. Han skal studere et semester i Gold Coast i Australien. Vi lagde ud i Abel Tasman med en tre dages hike langs coast-tracken med smukke strande blandt de Hawaii-agtige frodige bjergsider. Foerste dag var en 24 kilometers hike, hvor Jens praesterede at moede op i en lyseroed poloskjorte og party-sko i stedet for hiking boots. Vi fik hastigt smidt et par 100 dollars efter nogle stoevler til ham, mens den lyseroede polo fik lov at blive. Ude paa ruten boede vi i hytter i noget af New Zealands efter min mening smukkeste natur.

Derefter rykkede vi til Wellington, hvor Kristian havde inviteret os til rugby-festival over to dage. Det mindede lidt om karneval i Aalborg, da alle gruppe var klaedt ud i et tema. Vi var i en gruppe af Kristian og Ryans venner, der var klaedt ud som Noahs Ark. Jeg var Noah, og saa var der lidt zebraer, humlebier, pingviner og hele fire tigere, der alle var han-tigere (wtf!). Anyways, vi saa rugby i to dage og turneringen endte med, at Fijis landshold vandt finalen over Samoa

Vi tog tongario-crossing paa en en-dags-tur. Det er stadig for sindsygt et sted. Tjek eventuelt random billeder her.

Nu tager jeg et kort stop i Auckland og rykker tilbage til Nelson derefter.

Tidlig aften i Awaporo-bugten i Abel Tasman National Park. Tidevandet fylder indloebet helt op midt paa dagen, mens det toerrer ud om aftenen.

Og den saedvanlige youtube-henvisning til de, der skulle have misset det new zealandske comedy-faenomen Flight of the Conchords. Saa er her en lille introduktion:
http://www.youtube.com/watch?v=mlYkIJVguCU

Funny stuff!!!

Det er også min opgave at købe nogle varer ind til hostellet. Her er der for cirka 400 kroner toastbrød og nudler:)