What a beat

Poker er et lorte-spil :) Men jeg glaeder mig nu alligevel til at spille igen.

DET er generelt for dyrt at spille kort paa casinoet her i Auckland. Men naeste uge holder de New Zealand Poker Open, hvor blandt andet de to tidligere verdensmestre Joe Hachem og Greg Raymer kommer og spiller. For at reklamere for turneringen har casinoet afholdt en raekke saakaldte satelit-turneringer, hvor man for billige penge koeber sig en i en turnering, hvor praemien er en plads i den store turnering.

Jeg spillede en gratis turnering med 170 spillere, hvor de 12 foerste vandt en billet til en ny kvalifikations turnering. Jeg sneg mig ind blandt de foerste, saa soendag moedte jeg op paa casinoet for at spille en ny satelit mod 65 andre spillere om 6 pladser i New Zealand Poker Open

Efter en svingende start havde jeg efter en tre timers spil en solid portion chips foran mig og kun tyve spillere tilbage i turneringen. Den bedste haand i poker er to esser, og da jeg samlede dem op, tog det mig ikke lang tid at kalde et All in bet fra en modstander.

Uheldigt for ham havde han to konger. Det gav mig 80 procent chance for at vinde haanden, og bringe mig solidt i front af turneringen. Og dermed ogsaa meget taet paa at spille kort med verdensmestrene til New Zealand Poker Open.

MEN, men, men. De kalder det ikke gambling for ingenting. Det allerfoerste kort paa floppet var endnu en konge, hvilket gav min modstander tre konger mod mine to esser.

JEg bankede min haand haardt ned i bordet og skreg et "Noooo". Ingen hjaelp paa de sidste kort, og jeg maatte tage til takke med et par sympati-kommentarer fra mine medspillere, og en historie at fortaelle, om dengang jeg naesten kvalificerede mig til at spille mod Joe Hachem og Greg Raymer :)

peace from the pacific

Fridag paa Rangitoto

MAASKE er jeg blevet immun over for oplevelser; Her det seneste stykke tid har jeg ikke rigtigt foelt jeg har oplevet andet end at skrive opgave i mine tre fag, English as a global language, Reputation management og Aotearoa New Zealand Culture and Society. Og saa deltage i diverse temafester og karaokeaftener i weekenderne med alle de andre internationale gutter og gutinder. Men det er faktisk slet ikke rigtigt.

Mandag d. 18 maj tog min hollandske kammerat Mark og jeg en dag vaek fra den daglige trummerum i Auckland. Vi betalte 21 dollars for den 20 minutter lange faergetur til den lille frodige vulkan-oe, Rangitoto. Himlen var helt blaa og temperaturen behagelig, og da det er uden for turistsaesonen var det ganske enkelt paradis at daske rundt en dags tid og bestige vulkaner og sove middagslur i solen.

Foelgende smaa-oplevelser foelger paa billed showet herunder:

Vi forlader Auckland; Det er skoent at vaere ude af storbyen igen. JEg havde det som om, jeg var tilbage i januar og februar, hvor vi tourede sydoen.

Taet paa indsejlingen til Rangitoto, der minder om noget fra Pirates of the Caribean.

Luften duftede friskere, der var ingen mennesker i jakkesaet eller osende biler.

Bare stille, roligt og afslappet :)

Det oldgamle vulkan-krater, der nu er en frodig dal.

Paa vejen hjem til Auckland. Hilton-hotellerne har det med at faa tiltusket sig de beste spots i deres respektive byer. Kiwi-storbyen er ingen undtagelse; Hotellet ligger helt ude for enden af molen med udsigt over bugten.

Raadhuset i Auckland er oplyst af et laser-show, saa det hele tiden skifter med farver portraetter og features. Ind i mellem er det en stjernehimmel, andre gange er den en eng med koer og faar. ret flot.

The Skytower onsdag 13. maj: Der er panser-glas ruder i gulvet, som er ret saa ubehagelige at staa paa. Du kigger 185 meter direkte ned og det foeltes som om du staar i mid-air.

The Beautiful City of Auckland set fra Skytower.

Aarets sidste rugby kamp paa Eden Park loerdag 16. maj. Auckland Blues tabte 13-15 til de forsvarende mestre fra Cantbury Crusaders.

Outback pics!!!

Endnu et sted paa vores tur i Australien, hvor en lille milliard turister er doede gennem tiderne. Foto: Dan p.s. Hansen

Don Dan har opdateret sit album, og der er nu ogsaa billeder fra Outbacken, som var mine personlige favorit-dage paa Aussie-turen. Billederne kan ses her.

Her i Auckland er det blevet daglig dag igen, og mine tre ugers lektie-ferie kan nu aflaeses paa antallet af timer, som jeg bruger paa biblioteket.

JEg er blevet maalmand paa AUTs fodbold hold. Vist mest i mangel af mere kvalificerede. Men det er nu meget sjovt at staa derinde igen og raabe, som en vis landsmand gjorde det i 1990'erne. Indtil videre har gjort det meget godt med et par gode redninger og en paen portion skulderklap. Vi vandt 5-1 her i soendags :)

Anways. Haaber alle nyder det danske foraar.

Peace 'n' love from the pacific :)