Puuuuh, COP15... Jeg har fulgt med paa politiken.dk og paa new zealandske og amerikanske nyhedssites. Og mine mundvige begyndte at vende mere og mere nedad, som december skred frem. Hernede beskriver medierne det kort og godt som en kolossal fiasko. Dog synes premierminister, John Key, at en eller anden skovbrugs-aftale fra konferencen er helt fantastisk - Altsaa ikke for klimaet, men for New Zealands eksportmuligheder!
Well. Jeg kan til gengaeld forstaa, at der er faldet dyner af sne derhjemme, og at I naesten sikkert/maaske/sandsynligvis faar en hvid jul..(?) Hernede har vi aarets laengste dag her 21. december med sol og cirka 20 grader.
Siden jeg skrev sidst, er der sket lidt af hvert. I baghaanden havde jeg en jobsamtale paa Danmarks Handelskontor i Auckland. Det er kort fortalt et kontor, der hjaelper danske virksomheder med at etablere sig i New Zealand. Jeg talte kort i telefon med bossen for kontoret. Vi fik arrangeret en job-samtale, da Kristian, Ryan og jeg alligevel skulle gennem Auckland paa vores roadtrip.
Flaebende Flemming PovlsenKontoret laa paa havnefronten i Auckland. Det havde udsigt over bugten med de mange sejlbaade og groenne tele tubbies-bakker. Paa vej ind paa kontoret gik jeg gennem en glasdoer med udenrigsminiteriets vaabenskjold. Indenfor var der et lyst kontorlandskab med meter hoeje billeder fra det danske sports-aar 1992: Jesper Bank, der vinder OL-guld i Barcelona og Flemming Povlsen, der graeder af glaede efter EM-finalen.
Anyways. Kontorets fem-seks ansatte formidler historier paa en hjemmeside om new zealandske forhold, markedsanalyser, etc og ville gerne have hjaelp af en journalist. Bossen ville gerne ansaette mig i en tre maaneders trainee-stilling indtil mit visa udloeber i april. Og jeg var superinteresseret. Jeg gik en uges tid efter samtalen og ventede paa, at han fik svar fra Koebenhavn, om det kunne lade sig goere. Men desvaerre var der nogle sikkerheds-procedurer, der gjorde, at jeg ikke kunne faa lov at arbejde i saa kort tid. Surt.
Tilbage i Wellington tog Kristian en impuls-beslutning og floej til Fiji i begyndelsen af december for at fejre sin foedselsdag der. Jeg blev boende en ekstra uges tid paa hans vaerelse. Jeg fik ordnet et par praktiske ting med et registrerings-nummer til skattevaesnet hernede, besoegt universitetets fitness-center og festet lidt med Kristians roomies og gamle venner fra Auckland. Derefter tog jeg faergen til sydoens turkisblaa fjorde. Jeg sejlede over med mine foraeldre. Jeg har for gud ved hvilken gang faaet oedelagt mit kamera, men du kan se billeder af indsejlingen paa mine foraeldres blog ved at klikke
her (til udenforstaaende: Mine foraeldre rejser i Singapore, NZ og Australien her i december og januar)
Vi vandrede en dagstur paa Queen Charlotte-tracken sammen, inden jeg smuttede videre til Nelson, og de til Abel Tasman og sydover til Gletcherne, Queenstown, etc.
Nelson Fine
Nelson er en historie for sig. '"Nelson Fine" er jeg begyndt at kalde byen, fordi det er, hvad vejr-udsigten altid siger om byen. Det gaar saadan her. Auckland: Showers, Wellington: Windy and Showers, Nelson: Fine. Queenstown: Sunny with showers in the evening.
Skyerne har naesten altid regnet af, naar de rammer dalen, hvor Nelson ligger paa grund af gunstige forhold med bjerge rundt om byen. Her er suveraent smukt; Fra de groenne bjerge og bakker er der udsigt til stranden, det Graekenland-lignende turkisblaa hav og Abel Tasman-nationalparken. Byen er kendt som hippie-hovedstaden i New Zealand, hvilket der nok godt kan vaere lidt om med et veludviklet gademusikant-miljoe og et ret ekstremt udbud af yoga-klasser og oekologiske groenthandlere. Men i forhold til San Francisco er her ret moderat.
Jeg inkvarterede mig paa hostellet Paradiso, der er et af mine favoritsteder i New Zealand. Et fantastisk, lille hostel med venligt personale i en skoer gul villa. Der er masser af kroge til sofarum og tv-stuer og et koekken, der er fyldt med (fulde) backpackere. Udenfor er der en poelsevogn med Thai-mad (drevet af et pudsigt aegtepar: En thai kone og en graahaaret kiwi-mand med oerering, der hoejlydt diskuterer veteranbiler, daasemad eller tilsvarende maerkelige emner).
Mest kendt er hostellet dog for sin swimmingpool og sin
gamle groenne skolebus, der holder i baghaven og bliver brugt til fest efter klokken ti om aftenen. Min flatmate fra Auckland, Adam, gik fuldstaendigt i koma, da han kom og besoegte mig paa hostellet. Han har boet i Nelson hele sin barndom og aldrig vidst, at der laa et saa fedt sted her.
Jeg nedjusterede mine forventninger til det professionelle udbytte af rejsen, da jobbet paa paa handelskontoret roeg. Adam har fikset mig op med et job paa en aebleplantage i Nelson her i januar, og det har jeg det fint med. Det er en laekker by og et cruisy job, hvor man bare skal plukke daarlige aebler af plantagens traer. Som det ser ud lige nu regner jeg med at blive i Nelson et stykke tid og se, hvad jeg kan faa af job.
Anyways. Nu skal jeg til Banks Halvoen lige syd for Christchurch, hvor jeg moedes med mum and pops for at holde jul. Jeg har lejet en bil i Nelson og skal ud og goere venstre side af vejbanen usikker de naeste fem dage paa Nelson-Banks tur/retur.
Indtil vi skrives ved..
Peace, love and merry xmas from that funky sunshine city of Nelson
-Niels
P.s. og ja, jeg savner dk her ved juletid.
