Asiatisk karaoke-sauna

Laeg maerke til, hvordan jeg overlegent vender ryggen til skaermen og alligevel fortsaetter med at synge. Foto: ?

Et par internationale gutter havde foedselsdag, som de fejrede med en rask omgang karaoke. Hernede er sang-legen noget anderledes end de taerkrummende solo-praestationer, som vi kender fra Europa.

Den japansk ejede bar var inddelt i 10 smaa lydtaette sofa-stuer, hvor vi kunne leje et karaoke-anlaeg og fire mikrofoner for end haandoere. Paa den maade slap vi for at synge alene eller foran mennesker, som vi ikke kendte.

Resultatet var omkring tyve internationale studerende, der i kor skraalede med paa hit efter hit i et rum, hvor temperaturen var 378 grader celsius. Meget sjovere end karaoke derhjemme.

Den asiatiske gut i biksen var tidligere sang-laerer og mente, at vi sang bedre end gennemsnittet af kunderne :) Hvad man saa end skal laegge i det.

peace

Base balling in Coromandel

Reglerne i strand base ball er noget i retningen af: Slaa bolden ad helvede til langt vaek, loeb alt hvad du kan hen til basen (uden for billedet) og naa derhen inden kasteren har hentet bolden og fyret den tilbage til griberen (gutten paa knae bag batteren). Foto: Mark Skelly


JEG er en af de faa personer, der kan planlaegge en tur til Bay of Islands en hel uge uden at vide, at det er Coromandel, som jeg skal til.

Hollaenderen og jeg sad paa bagsaedet af vores lejede Toyota, mens tyskerne sad paa forsaedet med kort over Nordoen og et solidt greb i rattet. Pludselig saa jeg et skilt paa High way'en, der pegede mod den middelstore by Hamilton syd for Auckland. Stik modsatte retning af Bay of Islands. Foelgende samtale udspiller sig.

Niels: Guys, are you sure we are driving the right way?
Tyskerne: Yes, we are germans. (underforstaaet: Hvis der er noget vi har styr paa, saa er det at finde vej)
Niels: But I just saw a sign to Hamilton, and that is south of Auckland.
Tyskerne: Yes, and we are going south.

Det viser sig, at hollaenderen og jeg i den lidt hektiske planlaegningsfase hele tiden troede, at det var Bay of Islands vi snakkede om, og tyskerne mente, at det var Coromandel.

But no harm done. Coromandel er et fantastisk sted med endnu smukkere strande, end dem vi tidligere har vaeret paa. Blandt andet den paa billederne, som vi endte paa fredag aften til et spil base ball med en tennis bold og et stykke havtoemmer.

Loerdag var vi paa hot water beach, hvor der er saa meget termisk aktivitet, at vandet bliver varmet op til noget der ligner en 50-60 grader, hvis man graver en halv meter dyb poel ved strandkanten . Det kan ses paa linket her.

Jeg vil stadig til Bay of Islands, men det bliver efter semester break. Indtil da...

Peace n respect from nz ;0

Sko, road trip og kinesere, der havde ret

En oe i Bay of Islands, som er et yndet road trip-maal for AUT-studerende i weekenderne. Et andet laekkert sted, som jeg helt sikkert skal besoege senere er halvoen Coromandel taet ved Auckland.

Tid at samle et par af de traade, jeg har kastet ud tidligere.

- "Branden" paa Wellesley var foraarsaget af en sko. Tilsyneladende loeb et par piger rundt paa sjette etage og sparkede sko efter hinanden. Altsaa saadan, at de lod skoene haenger loest paa taeerene saa, de kunne sparke dem afsted. Desvaerre taeskede en af pigerne sin sko direkte op i en sprinkler, der gik i gang, spulede hele etagen, tilkaldte fire brandbiler og vaekkede hele kollegiet med alarmer. Hernede betaler man selv for falske alarmer, saa regningen til den sko-sparkende pige var paa NZ$8000 eller godt 24.000 danske kroner.

- De kinesiske studerende havde ret. Der er faktisk 15 milliarder indbyggere i Kina og 60 milliarder i verden. Men kun efter det kinesiske talsystem. Mens vi kalder 1.000.000.000 for en milliard el. billion paa engelsk, kalder de 100.000.000 for en milliard. Saa jeg er ikke i chok laengere.

Her i weekenden road tripper jeg til Bay of Islands med en hollaender og et par tyskere. Bay of Islands er paa den nordligste spids af New Zealand, som ogsaa er det taetteste paa Aekvator, trope og Thailand, de har hernede og der er nogle fantastiske strande deroppe.

Peace n love from the pacific

Tre(s milliarder) smaa kinesere paa Hoejbro Plads

Jeg er i totalt chok. Jeg har lige talt med to velbegavede kinesiske studerende, der var urokkelige i deres overbevisning om, at der er 15 millarder indbyggere i Kina og cirka 60 millarder i hele verden.

Just to set the record straight: Der er 1.3 i Kina og 6.7 i verden.

Tjek i oevrigt den her liste, der lidt overraskende viser, at Indonesien er det 4. mest folkerige land, Nigeria er paa 8. pladsen, og se selv, hvilken plads Danmark er paa.

Peace

The Funky Kiwi Bird

LAENGE før jeg endte i Auckland, opfandt en tv-fotograf fra NORDJYSKE Medier det vi kalder kiwi-jumpet. Det vingeskudte spring hedder officielt ”The Funky Kiwi Bird” og har udover at skabe en del rynkede øjenbryn hos forbipasserende verden over også inspireret til navnet på bloggen her.

Ganske uelegant sætter kiwi-jumperen af fra jorden og spræller med benene. Han hænger i luften foran det, som han vil kiwificere for eksempel Colosseum, Cairo eller Kastrup Lufthavn. Imens er det fotografens opgave at fange den hoppende person på toppen af hans spring.

I løbet af det seneste års rejse-strabadser har jeg skaffet klenodier til trofæhylden som OL i Beijing, Mount Doom og Hong Kong Restaurant i det centrale Århus. På billedet herover har vi fanget et område, hvor selve kiwifuglen lever. (eller skiwi-fuglen om man vil)

Efter hoppet lægger kiwi-jumperen billedet på Facebook-gruppen ”Funky kiwi birds” og har dermed erobret den knipsede genstand. Det er i det mindste anerkendt af gruppens 123 medlemmer.

Frodo og Sam skulle have taenkt paa at kiwificere Mount Doom, da de var der for et par aar siden. Her snupper to danske hobbitter dommerdagsbjerget for naesen af dem.

(Fortsat) Kiwien er altså først og fremmest navnet på New Zealands nationalfugl og ikke bare kaldenavnet for New Zealands indbyggere eller den berømte grønne frugt med pels.

Kiwien er en truet fugl i strudsefamilien med kun få hundrede eksemplarer tilbage.

Den har fjer, der minder om pels. Den kan ikke flyve, men har til gengæld stærke ben, hvis spark kan brække fingeren på en voksen mand. Fuglen er mindre end en fodbold og næbbet er langt som et sugerør med næsebor helt ude i spidsen. Den prikker det i jorden mens den vralter rundt og opsnuser orme og biller i skovbunden om natten. Den er bange for dagslys.

Den kinesiske mur er cirka 6000 kilometer lang, men det kraever kun en lille bid at kiwificere det hele.

I Queenstown fik jeg muligheden for at være helt tæt på et par kiwi-fugle i en mini zoologisk have. Fuglenes angst for lys satte imidlertid en stopper for min drøm om at kiwificere en kiwifugl. I et lille mørkt lokale, der kun var svagt oplyst af rødlige lamper traskede han-kiwien og hun-kiwien tilfredse rundt med næbbet i jorden, mens en dyrepasser fodrede dem og fortalte, at fuglens lange næb ironisk nok blev regnet for fugleverdens korteste blandt ornitologer. De måler længden på fugles næb fra næseboret til næbbets spids.

Derudover forklarede den gummistøvle-klædte dyrepasser også at al brug af kamera og video var strengt forbudt, da det stressede fuglene.

Med den kommentar braste drømmen om at kiwificere en kiwifugl, og der er i virkeligheden ogsaa en slags poetisk retfærdighed i at netop den funky fugl forbliver u-kiwificeret.

peace n love from the kiwi-lands

Laesere bekymrede over bekymrings-kliche

De seneste dage har Funky Kiwi Blog-redaktionen modtaget mails fra bekymrede laesere, der ville vide, hvad den seneste post gemte paa af skjulte budskaber. Var den overhovedet faerdig, hvem var de mystiske smilende maend paa billedet og hvad betoed det hele?

Den overvaeldende laeser-reaktion var det stikmodsatte af, hvad redaktionen oenskede. Posten er faerdig og vil forblive som den er. Maendene paa billedet er blot to ubekymrede maend. Ham til venstre er skuespilleren Danny De Vito, og det hele betyder saamen ikke andet, end de fleste mennesker formentligt kan skaere stoerstedelen af deres bekymringer vaek, uden at jorden vil eksplodere af den grund.

Jeg tror det var Mark Twain, der engang klogeligt bemaerkede, at han havde haft masser af bekymringer i sit liv. Men det var langt de faerreste af dem, der gik i opfyldelse.

peace

Livet er for kort til bekymringer, saa stop :-)

The Haka

Under traeningen delte maori instruktoererne os op i to grupper, hvor det handlede om at lave det mest skraemmende haka. Jeg staar i midten og kigger ned i jorden:)

TRADITIONEN tro udfoerte drengene maoriernes krigsdans The Haka loerdag aften paa den internationale introweekend.

Vi var oppe at koere hele dagen, da en Haka bare handler om at trampe nogle simple trin, broele nogle krigeriske maori-ord og lave ansigter med tungen ud af munden og det hvide ud af oejnene.

Efter opvisningen loerdag aften var vi en tyve drenge paa en bar, der fik personalet overtalt til at slukke musikken, mens vi udfoerte haka'en paa dansegulvet for resten af gaesterne. Det var et ret saa stort hit.

Ka mate, ka mate ('I die, I die,)
Ka ora' Ka ora' ('I live, 'I live,)
Ka mate, ka mate ('I die, 'I die)
Ka ora Ka ora " ('I live, 'I live,)
Tēnei te tangata pūhuruhuru (This is the hairy man)
Nāna i tiki mai whakawhiti te rā (...Who caused the sun to shine again for me)
Upane... Upane (Keep abreast, keep abreast)
Upane Kaupane" (The rank, hold fast)
Whiti te rā,! (Into the the sun that shines!)
He! (He!)

Jeg har en video fra opvisningen, men jeg har lidt problemer med at uploade den. Forhaabentligt kommer den en af dagene.

Katastrofe afværget… to gange

Fotografen forbløffer endnu engang læsere af Funky Kiwi Blog med sin evne til at indfange øjeblikkets intensitet. Læseren kan ved hjælp af mikroskop få øje på to brandmænd, der pakker sammen i brandbilen på den anden side af vejen. Foto: Fotografen.

I ALLE værelser på Wellesleys er der en rund højtaler, en alarmklokke og en sprinkler i tilfælde af brand. Heldigvis var det kun højtaleren og alarmen, der vækkede mig i nat.

Lidt i 3:00 vågnede jeg, da en myndig kvindestemme med trommehinde-sprængende lydstyrke fra den runde højtaler fortalte mig: ”A firealarm has been activated. Please wait for further instructions.”

Omtumlet gik jeg ind i stuen, hvor mine ligeså trætte boxer shorts-klædte room mates bandede, mens de spejdede på vinduerne på etagerne under os for at se efter røg eller flammer.

Jeg havde i midlertidigt intet behov for at følge kvindestemmens formaninger om at vente på yderligere instruktioner på 13. sal i en måske brændende kollegiebygning. Jeg sprang i et par shorts og en hættetrøje og traskede ned ad brandtrappen til gårdhaven, hvor cirka 100 andre gabende kollegianere skulede op på tårnet. Fire brandbiler holdte allerede på det modsatte fortov og tre brandmænd gik beslutsomt op af trapperne, mens jeg var på vej ned.

Nå, lang historie kort. Vi ventede rystende af kulde i en halv times tid, inden brandfolkene lod os gå op af brandtrappen igen. Jeg kiggede ind forbi 6. etage, hvor alarmen var gået.
Her var beboerne ikke sluppet med alarmen og den myndige kvindestemme. Sammen med to brandmænd sjoskede de omkring i vandpytter, der flød over hele gulvet, men jeg ved stadig ikke, hvad der forårsagede alarmen.

FAST forward til næste formiddag: Efter få timers søvn sad jeg noget klatøjet på 6. etage på AUT og havde Reputation Management. I min gruppe havde vi taget lidt for let på forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse, vi skulle lave om Fonterra, der er New Zealands svar på Arla.

Grupperne før os havde brilleret med grundige analyser og power points, og derfor var det med halvpaniske blikke til hinanden, at vi gjorde klar til at oplæse vage noter i ti tæer-krummende minutter.

MEN som et mirakel sendt fra oven begyndte brandalarmerne i loftet at bippe, og vi var ikke sene til at lægge vægt på vigtigheden af en hurtig og effektiv evakuering af alle studerende. Få minutter efter stod vi sammen med flere hundrede andre på fortovet og kiggede undrende op på endnu en bygning, der ikke brændte.

Vi skal i stedet fremlægge næste uge, hvor vi formentligt vil være en anelse bedre forberedte.

Aalborg Vineyard

Billedet er historien. George Jensens nordjyske roedder har lagt navn til vingaarden, der ligger i New Zealands verdensberoemte Marlborough-distrikt. Foto: Dan P. S. Hansen

FUNKY Kiwi Blog praesenterer endnu en pudsighed fra de foerste maaneders rundrejse:

Vi besoegte Kristians "svigerforaeldre" paa Sydoen, og da jeg fortalte, at jeg havde arbejdet for en avis i Aalborg viste det sig, at deres naboer havde en vingaard, der hed Aalborg Vineyard. Opkaldt efter deres nordjyske roedder.

Jeg vil ikke begynde at filosofere over, hvor stort et tilfaelde det er. Men lad os bare konkludere, at det er ganske stort.

Anyways. Vi traadte ud af af doeren naeste morgen klokken 9:00.

Klokken 12:00 havde vi interviewet George og Pru Jensen, taget billeder af deres plantage, skrevet artiklen, mailet den til NORDJYSKE og var paa vej videre til hiking i Abel Tasman National Park.

Resultatet bar lidt praeg af den hektiske arbejdsproces, men ikke desto mindre var historien tilpas pudsig til at vaere god laesning for nordjyderne under alle omstaendigheder.

Se historien her "Aalborg Vineyard paa etikken".

Her paa AUT er jeg i oevrigt paa graensen til at vaere helt vild med mine fag Reputation management og English as a global language. Men det skriver jeg mere om i en senere post.

Her i weekenden skal vi internationale studerende paa introtur, hvor vi blandt andet laerer at danse Haka, som er maoriernes krigsdans. Det kommer der ogsaa en post om. Indtil da..

Peace'n'love from nz

Beverly Hills møder Star Wars (Stereotyp-alarm)

Hikuwai Plaza med Aucklands star wars-agtige kendetegn "The Skytower" i bagrunden.

Stjernekrigen og ungdomsserien er sikkert langt nede på listen over passende metaforer til at beskrive min første uge med undervisning. Men det er nu engang dem, jeg bruger. Temaet fra Beverly Hills er næsten uundgåeligt at nynne, når man træder ind på Hikuwai Plaza, der er et cafe-agtigt torv i midten af AUT. Her hænger Dylan McKay’erne og Donna Martin’erne ud ved bordene med solbriller eller en smøg mellem fingrene.

Går man mod sit klasseværelse støder man på skabninger fra fjerne galaxer som Brunei, Tonga eller Tyskland. De vælter ud af elevatorer og op af trapper for til sidst at ende i nærheden af det rigtige lokale, der er blevet flyttet i dagens anledning. Det har de skrevet til vores AUT-mail, som ingen tjekker.

På Wellesleys Student Appartments er der fest de fleste aftener her i introdagene, og jeg skriver det her med ret heftige tømmermænd fra i går, hvor alle internationale studerende var inviteret til Kiwiana-party. Temaet var dress like a kiwi, så jeg lånte en All Blacks-rugby trøje fra en af mine room mates.

Nede i receptionen er der en rapkæftet dame, der siger ”Congratulations brother, you are now 203 dollars poorer,” når jeg betaler min ugentlige husleje. Og så har jeg meldt mig ind i fitness centeret på Hikuwai Plaza, hvor vi i øvrigt skal til koncert med New Zealands største rockband Shihad i aften. Altså ikke i fitnesscenteret, på torvet.

I centeret træner jeg to ud af tre dage på et konditions- og styrkeprogram sat sammen af en spinkel kinesisk instruktør, som vender begge tommelfingre opad og begejstret råber ”Champion,” hver gang han går forbi mig på kondicyklen. Men ellers er der ikke rigtigt sket noget.

Peace’n’love from the galaxy of Auckland

Et par meget lidt spaendende billeder af lejligheden

De moerke farver faar godt nok mit vaerelse til at se noget deprimerende ud, men det er faktisk ret cool. Man kan skimte vandet i V'et mellem de to bygninger.

Samme vaerelse ny vinkel og nyt lys. Paa opslagstavlen til venstre for bordet haenger postkortene, jeg har faaet hjemmefra. Tak for dem :)

Vores koekken, hvor jeg kokkerer mestervaerker som havregroed, ris med tun og soup paa daase.

Koekkent er lig bag ryggen paa fotografen her. Det er svaert at se her, men der er ganske god havudsigt ud af stuens vinduer.