Jeg tror, jeg taler for de fleste europæiske backpackere, når jeg siger, at man bliver drevet til vanvid af drikkepenge-systemet i USA. Kort fortalt skal du altid betale 10 procent mere, end den pris, der er angivet, når du køber en portion pandekager, en sight-seeing tur eller noget syvende.
Jeg taler sikkert også for de fleste mini bus-chauffører i Nelson, når jeg siger, at det er federe at køre med amerikanske turister end med tyskere, hollændere og andre europæiske rejsende.
I den fine mini-bus, som jeg dominerer bymidten med, er der en brunlig papkasse med skriften T-I-P. Den boks er som elefanten i hjørnet, når man kører med europæiske backpackere. Alle ved den er der, og ingen har frivilligt tænkt sig at lægge dollars i den.
Til gengæld er der ingen problemer, når man kører med amerikanere. Tak for turen, hav en god dag og BOOM en to-dollar mønt i spare-kassen. I dag gik den til en dejlig dåse-cola.
Peace and love from Nelson :)
Niels
PS.
En youtube-anbefaling: Pearl Jam med storhittet Alive. Der er et eller andet råt og mirakuløst over forsanger Eddie Vedder og energien i den her koncert-optagelse.
http://www.youtube.com/watch?v=VbhsYC4gKy4
Tuesday, January 26, 2010
Tuesday, January 19, 2010
Welcome to the Paradiso
Jeg står op ved halv elleve-tiden, hvor et rengørings-crew vækker mig, når de skifter lagner og støvsuger i min fire senges-sovesal. Derefter spekulerer jeg over, hvad jeg vil spise til morgenmad; Jeg har endnu engang misset den gratis cornflakes, havregryn og toast, der står i det store køkken fra seks til ni. (spørg mig ikke, hvorfor den begynder og slutter så tidligt)
Normalt vælger jeg enten tre rugbrøds-lignende madder med pesto og salat eller en Bacon and Egg Sandwich fra Subway.
Derefter træder jeg i mine jogging-sko og traver op ad en stejl bakke, som kiwierne kalder Centre of New Zealand. Det er noget med nogle kordinat-diagonal-linjer, der skærer cirka på toppen, og dermed er bakken landets midtpunkt.
Det er en himmelbjerg-stejl gåtur på en tyve minutter, og det er perfekt med mine dårlige knæ. Jeg kan bestige bakken i kapgang uden at belaste dem for hårdt, samtidig med at mine lunger basker af sted med 310 kilometer i timen.
Tilbage fra toppen og den fantastisk udsigt over bugten ved Nelson. Jeg svømmer et par længder i swimming poolen, tager et brusebad, og herefter læser jeg lidt i den lokale avis Nelson Mail eller en af de tre engelsk-sprogede bøger, som jeg har gang i.
Herefter er mit job at samle nye gæster op på busterminalen og køre dem til Paradiso i en rød, udslidt minibus. Det gør jeg to gange i løbet af eftermiddagen og får så lov at bo gratis på hostellet.
Der er del andre unge her, som har lignende job. For eksempel at rengøre toiletter, skifte lagner i sovesalene, gøre køkkenet rent etc. Der er en portion fra Tyskland, men også Frankrig, Argentina, England, Canada and what not. Vi spiller en del beachvolley på hostellets bane, spiller poker på de lokale barer, hænger ud i bussen i baghaven og så videre.
Ellers bruger jeg resten af min tid på at forbedre mit engelske, planlægge hvad jeg vil med mit liv og andre småting.
Sweet as og masser af varme tanker fra nz,
Niels
P.S.
En youtube-anbefaling: Lonely Islands-drengenes genistreg af en musikvideo om en fuldstændig uduelig boss,
Visse segmenter af denne blogs læsere (mor) vil måske finde indholdet stødende.
Monday, January 11, 2010
L.A. Sunset
Monday, January 4, 2010
Julræset version 2009 DK vs NZ 1-1
Ræset er overstået for den her gang, og folk bevæger sig så småt tilbage til arbejdspladserne. Jeg samler kort op på jul og nytår i 25 graders varme.
Juleaften: Det var fedt at se delfiner, det var fedt at traske rundt i klip-klapper under palmerne på Akaroas havnefront og spise T-bonesteak til aftensmad. Meeen der er nu noget over den danske jul, som klip-klapper ikke kan slå. Jeg savnede Disneys juleshow, juletræet, and, rødkål, ris a la mande, hele familien til julefrokost 25. december og bytur om aftenen etc. Danmark - New Zealand 1- 0
Nytårsaften: Det var fedt, at det var varmt, og at man kunne tage på stranden. Det var fedt, at alle folk summede rundt i byen hele dagen, mens der blev sat scener op til musik og ramper op til fyrværkeri. Jeg var med nogle gutter fra en sprogskole, som jeg boede på værelse med. Det var ret chillet. Byturen var som de bedste om sommeren i Danmark. Der var bands, der spillede rundt omkring i byen, og der var et stort kommunalt arrangeret fyrværkeri a la Regatta i Silkeborg. Mange unge kiwier tilbringer natten på festivaler rundt om i landet, der minder om Roskilde og Skanderborg . Cool...
Nytårsaften foretrækker jeg down under. Danmark-New Zealand 1-1
P.S.
Tak for gaverne hjemmefra, det varmede
P.P.S.
Der er trådløst på Paradiso, så jeg kan bruge min laptop og derfor både æ, ø og å. yeah(!)

Subscribe to:
Posts (Atom)