This picture is not staged. It is my flatmate Adam taking a nap during the "emergency-evacuation" of the building.
DER var blaa himmel, hoej sol og vel en atten-tyve grader udenfor kl. 10.00 i formiddags. Og det var da ogsaa den eneste motivation til at gaa ned af brandtrappen og ud i gaarden, da den oeredoevende brandalarm gik i gang for femte gang i loebet af mit ophold.
Vores reaktion i lejligheden var cirka den her: Jeg staar op, traekker langsomt i et par joggingbukser og gaar ud i gangen, hvor min anden roomie, malaysisk-foedte Jason, gnider soevnen ud af oejnene. Vi gaar hen til hvinduet og kan fra vores lejlighed paa 13. sal se nogle studerende drysse ud i gaarden. Der er ingen roeg at se, der er ingen brandbiler at se. Men brandalarmen fortsaetter glaedeligt sine rytmiske baaat-lyde.
Jeg gaar paa toilet i en ti minutters tid. Derefter gaar jeg ind og laver en portion havregroed i mikro-ovnen. Min anden flatmate Adam kommer gaaende ud i koekkenet og er tilsyneladende ikke i stand til hverken at aabne oejnene eller gaa i panik. Efter at have brummet et par uforstaaelige mumlelyde ligger han sig paa sofaen i stuen og sover videre.
Stemmen i hoejtalerne er nu skiftet fra "wait for further instructions" til "please proceed to nearest exit in an orderly manner". En doer mere gaar op i lejligheden og den sidste af vores roommates, en chilled, langhaaret fyr, der hedder Greg, kommer ud af sit vaerelse med en reaktions-tid paa cirka 25 minutter.
Jeg ringer til en af mine tyske venner, som jeg kan se nede i gaarden. Han fortaelle mig, at det er noget med en taerte paa tredje sal, der er braendt paa.
Sidste uge fik kollegiets manager en halvstor boede efter en brandoevelse, fordi evakueringen af bygningen var for langsom.... I wonder why.
Peace'n'love from the pacific
Niels
No comments:
Post a Comment