DET lykkedes immigrationsmyndighederne i New Zealand at være færdige med behandlingen af min ansøgning om studievisa præcis en dag efter den absolute deadline, som jeg havde givet dem i adskillige "urgency requests."
Tirsdag 7. april klokken 6.00 havde jeg en flybillet til Sydney og min 17 dages rundtur i Australien med Dan. Den havde jeg booket og betalt. Men mandag 6. april var mit pas stadig ikke kommet retur. Istedet kunne skrankepaven, der behandlede min sag stolt fortælle i telefonen, at han var i stand til at sende mig mit pas, så jeg kunne få det 7. april. Efter mit fly var gået vel og mærke.
En længere diskussion i telefonen, hvis detaljer jeg vil spare jer for, endte det med, at jeg fik hyret et privat kurrer-firma til at hente passet for den nette sum af 600 danske kroner. Jeg fik det roedbede farvede dokument klokken 18.00 om aftenen, og skippede soevnen for at gaa i byen med nogle kammerater. Jeg var ret sikker paa det var en daarlig ide at gaa i seng, naar jeg skulle vaere i Auckland Airport senest 04.00 naeste morgen.
Tirsdag 7. april klokken 6.00 havde jeg en flybillet til Sydney og min 17 dages rundtur i Australien med Dan. Den havde jeg booket og betalt. Men mandag 6. april var mit pas stadig ikke kommet retur. Istedet kunne skrankepaven, der behandlede min sag stolt fortælle i telefonen, at han var i stand til at sende mig mit pas, så jeg kunne få det 7. april. Efter mit fly var gået vel og mærke.
En længere diskussion i telefonen, hvis detaljer jeg vil spare jer for, endte det med, at jeg fik hyret et privat kurrer-firma til at hente passet for den nette sum af 600 danske kroner. Jeg fik det roedbede farvede dokument klokken 18.00 om aftenen, og skippede soevnen for at gaa i byen med nogle kammerater. Jeg var ret sikker paa det var en daarlig ide at gaa i seng, naar jeg skulle vaere i Auckland Airport senest 04.00 naeste morgen.
Naeste dag ved Australsk middagstid samlede Dan mig op ved Central Station i Sydney. Vi tog en rundtur til Operahuset, Harbour Bridge og legendariske Bondi Beach, hvor et kamerahold tossede rundt og lave en docu soap om de lige saa legendariske livreddere paa stranden.
Om aftenen moedtes vi med mine venner fra Journalisthoejskolen, Jeppe og Pernille, som er paa udveksling paa UTS; Sydneys pendant til Auckland University of Technology. En ordentlig omgang bajere, mexicanere og faa timers soevn paa en sofa resulterede i, at jeg om muligt var i endnu stoere soevn-underskud min anden dag i Sydney.
Sydney er en af de vildeste byer, jeg har vaeret i endnu. Mest paa grund af den historie man fornemmer der. Indsejlingen til bugten i Sydney er omkranset af lodrette klipper og ved den gigantiske Harbour Bridge blafrer et Australsk flag, der er maa vaere mindst syv-otte meter paa tvaers. Det foeles som om at Sydney er porten til en helt ny verden, som ligger midt i oerken, strande og livsfarlig natur. Det foeltes oprigtigt som om byen kan leve sit eget pulserende storbyliv, uden nogensinde at bekymre sig synderligt om, at verden er stoerre end, hvad der straekker sig langs den Australske oest-kyst.
Foerst da vi naaede til Melbourne for et par dage siden lykkedes det mig, at faa hentet noget soevn. Jeg sov stort set foerste dag vaek paa hostellet. Der er comedy festival i byen, og foerste aften tog vi ud og saa noget meget alternativt "komik", hvis hoejdepunkt var en balletdanser, der smadrede floedeskumskager med skridtet. Vi saa ogsaa et cirka lige saa alternativt show, der hed "1000 years of German humor," med to tyske gutter, der med mottoet "It doesn't need to be funny, it just need to be perfectly executed" har lavet sig en selvironisk stand up-karriere i engelsk-talende lande.
Foerst da vi naaede til Melbourne for et par dage siden lykkedes det mig, at faa hentet noget soevn. Jeg sov stort set foerste dag vaek paa hostellet. Der er comedy festival i byen, og foerste aften tog vi ud og saa noget meget alternativt "komik", hvis hoejdepunkt var en balletdanser, der smadrede floedeskumskager med skridtet. Vi saa ogsaa et cirka lige saa alternativt show, der hed "1000 years of German humor," med to tyske gutter, der med mottoet "It doesn't need to be funny, it just need to be perfectly executed" har lavet sig en selvironisk stand up-karriere i engelsk-talende lande.
Indtil videre er jeg stadig klart mest fascineret af Sydney. Men det er formentligt ikke uden grund, at alle, der fortaeller om Funky Melbourne, har funklende oejne og elsker det meget mere end "nabobyen" paa oestkysten. Indtil videre har vi mest set Melbournes natteliv, men i dag skal vi ind og se en AFL-kamp. Australsk fodbold er mere eller mindre rugby paa en kaempe oval bane.
Vi moedes med et par bekendte her i Melbourne, inden vi tirsdag tager paa en bustur over Adelaide til Ayres Rock og Alice Springs, hvor jeg flyver hjem til Auckland fra 24. april. Jeg smider et par Snap shots fra turen om et par uger.
Indtil da...
Peace'n'respect from Oz (slang for Australien).
No comments:
Post a Comment