Ugh!!

Min egen private suite i baghaven af Paradiso. Tippien her føles som et 1200 kroner per nat hotelværelse, når man i en tre måneder har sovet på sovesal med svedende, snorkende og pruttende medturister og værelseskammerater. Receptionisterne giver mig lidt frirum ved kun at booke gæster i sengen ved siden af mig, når der er absolut fyldt på hostel. Så de fleste nætter har jeg den for mig selv.

Ellers er det same old, same old i Nelson. Jeg har fået mit job som buschauffør tilbage på fuld tid og er begyndt og lave lidt penge under bordet ved at arbejde en time ekstra her (smart at skrive på en offentlig blog(?). Min kammerat Troels var igennem byen i sidste uge med en dansk højskole. Man lærer at sætte pris på kammerater, som man har kendt i lang tid, når man er væk hjemmefra. Det er bare mere afslappende og hyggeligt. Vi var blandt andet ude og spille paintball, fejre Sct. Patricks day og vandre turen op til Centre of New Zealand, som jeg vel efterhånden har gået en 40-50 gange.


Vejret er stadig generelt rigtig godt med sol og temperature i 20'erne. Men efteråret står for døren, og når vinden står i syd og luften kommer direkte fra Antarktis, bliver det køligt. Sådan nogle dage har vi haft et par stykker af i den her måned. Anyways, jeg dominerer vejene i Nelson indtil 13. april, hvor jeg smutter til Gold Coast, Australien og hænger ud med min kammerat Jens og nakker lidt ekstra sol, inden jeg flyver hjem til Dannevang 22. april.

///Niels///