The Funky Kiwi Bird

LAENGE før jeg endte i Auckland, opfandt en tv-fotograf fra NORDJYSKE Medier det vi kalder kiwi-jumpet. Det vingeskudte spring hedder officielt ”The Funky Kiwi Bird” og har udover at skabe en del rynkede øjenbryn hos forbipasserende verden over også inspireret til navnet på bloggen her.

Ganske uelegant sætter kiwi-jumperen af fra jorden og spræller med benene. Han hænger i luften foran det, som han vil kiwificere for eksempel Colosseum, Cairo eller Kastrup Lufthavn. Imens er det fotografens opgave at fange den hoppende person på toppen af hans spring.

I løbet af det seneste års rejse-strabadser har jeg skaffet klenodier til trofæhylden som OL i Beijing, Mount Doom og Hong Kong Restaurant i det centrale Århus. På billedet herover har vi fanget et område, hvor selve kiwifuglen lever. (eller skiwi-fuglen om man vil)

Efter hoppet lægger kiwi-jumperen billedet på Facebook-gruppen ”Funky kiwi birds” og har dermed erobret den knipsede genstand. Det er i det mindste anerkendt af gruppens 123 medlemmer.

Frodo og Sam skulle have taenkt paa at kiwificere Mount Doom, da de var der for et par aar siden. Her snupper to danske hobbitter dommerdagsbjerget for naesen af dem.

(Fortsat) Kiwien er altså først og fremmest navnet på New Zealands nationalfugl og ikke bare kaldenavnet for New Zealands indbyggere eller den berømte grønne frugt med pels.

Kiwien er en truet fugl i strudsefamilien med kun få hundrede eksemplarer tilbage.

Den har fjer, der minder om pels. Den kan ikke flyve, men har til gengæld stærke ben, hvis spark kan brække fingeren på en voksen mand. Fuglen er mindre end en fodbold og næbbet er langt som et sugerør med næsebor helt ude i spidsen. Den prikker det i jorden mens den vralter rundt og opsnuser orme og biller i skovbunden om natten. Den er bange for dagslys.

Den kinesiske mur er cirka 6000 kilometer lang, men det kraever kun en lille bid at kiwificere det hele.

I Queenstown fik jeg muligheden for at være helt tæt på et par kiwi-fugle i en mini zoologisk have. Fuglenes angst for lys satte imidlertid en stopper for min drøm om at kiwificere en kiwifugl. I et lille mørkt lokale, der kun var svagt oplyst af rødlige lamper traskede han-kiwien og hun-kiwien tilfredse rundt med næbbet i jorden, mens en dyrepasser fodrede dem og fortalte, at fuglens lange næb ironisk nok blev regnet for fugleverdens korteste blandt ornitologer. De måler længden på fugles næb fra næseboret til næbbets spids.

Derudover forklarede den gummistøvle-klædte dyrepasser også at al brug af kamera og video var strengt forbudt, da det stressede fuglene.

Med den kommentar braste drømmen om at kiwificere en kiwifugl, og der er i virkeligheden ogsaa en slags poetisk retfærdighed i at netop den funky fugl forbliver u-kiwificeret.

peace n love from the kiwi-lands