Foerste skoledag paa AUT, og jeg er lettere forpustet. Orientering og studiekort, hilse paa en milliard medstuderende, gratis sandwich og kaffe.
Det sjove ved at rejse er, at det er saa nemt at falde i snak med andre. "Where are you from?" synes at vaere vedtaget som den universelle samtale-starter. Herefter glider samtalen over i, hvor dygtig man er til engelsk i tilfaelde af, at man er dansker:
"I cant believe how well you speak english. You sound like a native..." (...og det er altsaa ikke kun mig. Dan og flere andre danskere jeg har moedt faar den ogsaa hele tiden)
Logikken synes at vaere, at amerikanere tror, at jeg er australier. Australiere tror, at jeg er amerikaner. New Zealaendere kan ikke helt pinpointe accenten og spoerger istedet. Mens belgiere og schweizere tror, at Danmark er et todelt land med en engelsk- og en dansktalende halvdel.
Det viste sig at vaere ganske nyttigt, da jeg fik politiet paa nakken, mens Kristian, Dan og jeg stadig rejste rundt sammen. En vaad nat paa vores hostel i Nelson besluttede vi os for at lave telefonfis med en lokal vinbonde-ting, der paa en plakat reklamerede for rundvisninger. Jeg ringede op og lavede en historie om, at det var meget vigtigt vi fik fat i en Mr. Anderson, som gemte sig paa vingaarden.
Tyve minutter efter bankede politiet paa hostelets doer. De ledte efter en fyr med en kraftig canadisk accent, der lavede telefonfis med folk i lokalomraadet. Gud'ske lov var der kun danskere og svenskere tilstede, og vi kunne jo umuligt have gjort det:)
Love'n'respect from nz
Niels
Det sjove ved at rejse er, at det er saa nemt at falde i snak med andre. "Where are you from?" synes at vaere vedtaget som den universelle samtale-starter. Herefter glider samtalen over i, hvor dygtig man er til engelsk i tilfaelde af, at man er dansker:
"I cant believe how well you speak english. You sound like a native..." (...og det er altsaa ikke kun mig. Dan og flere andre danskere jeg har moedt faar den ogsaa hele tiden)
Logikken synes at vaere, at amerikanere tror, at jeg er australier. Australiere tror, at jeg er amerikaner. New Zealaendere kan ikke helt pinpointe accenten og spoerger istedet. Mens belgiere og schweizere tror, at Danmark er et todelt land med en engelsk- og en dansktalende halvdel.
Det viste sig at vaere ganske nyttigt, da jeg fik politiet paa nakken, mens Kristian, Dan og jeg stadig rejste rundt sammen. En vaad nat paa vores hostel i Nelson besluttede vi os for at lave telefonfis med en lokal vinbonde-ting, der paa en plakat reklamerede for rundvisninger. Jeg ringede op og lavede en historie om, at det var meget vigtigt vi fik fat i en Mr. Anderson, som gemte sig paa vingaarden.
Tyve minutter efter bankede politiet paa hostelets doer. De ledte efter en fyr med en kraftig canadisk accent, der lavede telefonfis med folk i lokalomraadet. Gud'ske lov var der kun danskere og svenskere tilstede, og vi kunne jo umuligt have gjort det:)
Love'n'respect from nz
Niels
Hehe, jeg havde helt glemt at vi kan skamudnytte vores cross-cultural accent :)
ReplyDeleteDu har ramt nationalitetsforvirringen lige paa kornet, min foreloebige konklusion er at Indien maa have verdens bedste geografi-undervisning mens de fleste vesterlaendinge skal vaere glad for at de fik et resjebureau til at booke rejsen for de er helt paa herrens mark. Tilgengaeld kan vi takke Mary for at australierne overhovedet har hoert om DK
hvor er jeg uendelig glad for at vi havde geografi i skolen