Next stop Auckland

Det er et sjovt folk, new zealaenderne, eller kiwierne som de kalder sig. De er verdens mest venlige mennesker med deres konstant hilsende "how' you doing, bro?" De kan finde paa at stoppe op paa gaden og give dig kirsebaer, naar du tumler med alvorlige toemmermaend eller invitere dig paa barbeque, fordi du deler deres danske roedder. Men de kan ogsaa vaere verdens mest himmelraabende brokkeroeve, der kan finde fejl og mangler alle steder i det her ellers ret pletfrie land. Allermest elsker de at brokke sig over Auckland. Byen er landets eneste millionby med dens omtrent Koebenhavn-agtige indbyggertal. Dork-lander eller Jafa (just another fucking Aucklander) er de mest brugte skaeldord, de paahaefter en, naar man fortaeller, at man skal studere et halvt aars tid i storbyen. Jeg gaar ud fra, at det er en rivalisering a la Koebenhavn vs. Jylland.

Auckland University of Technology har ellers faaet en del plusser i min bog for at vente med at starte semesteret til 19. februar. Det har givet mig mit livs laengste og varmeste juleferie og dermed en ret unik chance for at studere kiwierne og deres hjemlands saerheder.

Blandt andet:

1) Sandflies og UV-straaler er de to ting i NZ, du ikke kan tage serioest nok. Sandflies er myg ganget med tre eller fire i irritations-level. Alle turister hernede har en historie om, hvordan de paa smertefuld vis laerte lektien om altid at have Insect repellent med sig. For mit vedkommende var det desvaerre i midten af en nationalpark med to dages vandring til naermeste butik med anti-myggespray. Desuden lykkedes det mig paa tredjedagen hernede at blive solskoldet gennem min hvide t-shirt. Den internationale UV-skala gaar fra 1 til 11, og der har ikke vaeret en eneste dag hernede, hvor den har vaeret under 10. En skyfri dansk sommerdag er vistnok 4.

2) Det tager lidt tid at vaenne sig til kiwiernes udtale af E'er, A'er og EA'er. Yes udtales JIIIS. Head udtales som Heat. Og Heat udtales som Hate. Sidstnaevnte foerte til en stoerre misforstaelse, da jeg troede, at servitricen i et cafeteria serverede mig et stykke taerte og spurgte "Do you want me to hate it for you?"

3) Aviserne hernede er grinagtigt billige med 1,50 NZ dollar for landets stoerste avis. Det svarer til smaa 5 kroner. Og aviserne er glimrende. De formaar baade at lave community-agtig journalistik, hvor de arrangerer lokale indsamlinger til fordel for ofrene fra bush-braendene i Victoria (aarets klart stoerste historie hernede) og tage alverdens problemstillinger om stadionbyggerier og overfald paa turister grundigt op og foelge historierne til doers.

I dag er jeg i Queenstown paa sydoen. Det er cirka saa langt, som man kommer fra Auckland. Inden laenge er det derfor ud med tommelfingeren og op til storbyen i nord og dermed ogsaa livet som "Just another fucking Aucklander."

Peace'n'Kiwijumps from NZ